Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative geografi
DigDag er en forkortelse for Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative geografi og er et forskningsprojekt finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling under Den nationale pulje for forskningsinfrastruktur.
Projektet kører fra 2009 til 2012 og har som mål at etablere en fælles historisk-geografisk database over Danmarks administrative enheder. Denne database vil danne basis for en GIS-løsning som vil tillade at:
- etablere en infrastruktur for administrationshistorisk udforskning af Danmark fra ca. år 1600 til nutiden
- skabe en forstærket basis for fremtidig administrationshistorisk forskning
- udarbejde en solid søgemaskine til brug for arkiver, samlinger og biblioteker
De grundlæggende data vil bygge på Det digitale matrikelkort og historiske kort, og basisenheden vil være ejerlavet.
Deltagerne i projektet inkluderer et bredt udsnit af danske historiske forskningsinstitutioner sammen med de største kulturhistoriske institutioner og arkiver. Se listen over Deltagere i projektet.
>












