DigDags database rummer groft sagt fire typer af stednavne:

  1. Stednavne fra bogserien Danmarks Stednavne, udgivet siden 1922
  2. Stednavne fra Afdeling for Navneforsknings supplerende database
  3. Stednavne fra Kort & Matrikelstyrelsens StedNavne- og StamOplysningsRegister (SNSOR)
  4. Navne på administrative enheder der er 'oprettet' i forbindelse med DigDag-projektet

Serien Danmarks Stednavne dækker ca. 2/3 af landets areal og medtager alle bebyggelsesnavne – plus et varierende antal naturnavne fra område til område. Under hvert navn finder man de kendte ældre stavemåder af navnet, plus så vidt muligt en tolkning af navnet.

I nogle tilfælde vil der også være en udtaleform med lydskrift. Du skal installere Dania-lydskrifttypen for at kunne se lydskriften korrekt.

De områder, der ikke er dækket af udgivelsen, er til gengæld omfattet af Afdeling for Navneforsknings supplerende database, men DigDags navne fra denne database omfatter kun bebyggelsesnavne og deres ældre stavemåder, og der findes indtil videre heller ikke tolkninger af navnene.

SNSOR-registeret indeholder en stor mængde moderne stednavne fra Kort & Matrikelstyrelsens topografiske kortserier. Mange er historiske varianter af navne, som også findes i f.eks. Danmarks Stednavne, men SNSOR-databasen spiller en vigtig rolle i at lokalisere dem geografisk.

Ud for et navn fra Danmarks Stednavne eller Afdeling for Navneforsknings database vil der stå, at der er tale om et 'stednavn', når det fremsøges i DigDag-databasen. I mange tilfælde er navnene lokaliseret relativt præcist via SNSOR-registeret, men ganske ofte kan de ikke lokaliseres nærmere end til et sogn eller et ejerlav. Og i nogle tilfælde er de navn på en administrativ enhed i DigDag, men ganske ofte er de forbundet med et sted, der ikke giver navn til nogen administrativ enhed, og derfor fremstår de altså blot som et 'stednavn'.

Endelig rummer DigDags database en del navne på administrative enheder, som er kortlagt i forbindelse med projektet. I mange tilfælde kan det diskuteres, om der overhovedet er tale om egentlige navne, f.eks. er "3. udskrivningsdistrikt" eller "Nordjyllands Storkreds, 8. Valgkreds" ikke, hvad man normalt ville betegne som stednavne.

Ud for disse navne på administrative enheder vil der altså ikke stå 'stednavn', når de fremsøges, men der vil blot stå, at der er tale om den pågældende enhed. Af samme grund vil navnene – eller måske rettere enhedsbetegnelserne – altid være geografisk lokaliseret i DigDag-databasen til netop denne enhed.

Læs mere om stednavnene i DigDag