Der findes to forskellige typer kort i DigDag. Dels "rasterkort", dvs. scannede papirkort eller luftfotos. Disse benyttes udelukkende som baggrundkort – en slags tapet i DigDag.

Den anden type kort er såkaldte "vektorkort" der består af geometriske punkter og linjer, der sammensættes til områder, der kan manipuleres automatisk af en computer. Disse kort udgør den primære grafiske visning i DigDag.

Danmarks administrative geografi er generelt opbygget efter det princip, at større administrative enheder består af et helt antal mindre administrative enheder; eksempelvis består et amt af et antal kommuner, og en kommune ligger inden for ét bestemt amt.

Danmark er inddelt i ca. 9000 ejerlav, der generelt er den mindste administrative enhedstype. De forskellige ejerlavs-versioner, der har eksisteret historisk, er hver især kortlagt som et område. Disse områder sammensættes til større administrative enheder som sogne, kommuner, herreder og alle de øvrige enhedstyper i DigDag. Dog således, at eksempelvis regioner er sammensat af kommuner der er sammensat af sogne, der til sidst er sammensat af ejerlav.

Der findes imidlertid talrige afvigelser fra ovenstående principper, således at eksempelvis en kommunegrænse går tværs igennem et ejerlav. I disse tilfælde er ejerlavene delt i mindre områder, kaldet "geobyggeklodser", der erstatter de områder, som ejerlavene ellers dækker.

Udgangspunktet for kortlægningen af ejerlavs-versioner er Kort & Matrikelstyrelsens nutidige ejerlavskort. I de tilfælde, hvor der er konstateret en anden geografisk udstrækning af ejerlavet i ældre tid, er denne ældre version kortlagt og et tidspunkt for ændringen indført i databasen. På denne måde er den administrative geografi tilbage til 1600-tallet kortlagt med meget stor nøjagtighed.

Kilderne til den historiske udstrækning af ejerlavene er efter ca. 1800 primært de bevarede matrikelkort, og før 1800 er den primære kilde Karl-Erik Frandsens rekonstruktioner i Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660 (1984), der bygger på oplysninger fra 1688-matriklen.

Læs mere om geografien i DigDag (pdf-dokument, 2MB)