Lokalforvaltningen i landdistrikterne fra 1842 til 1970

 

Generelt

Sognekommunerne blev oprettet ved anordning af 13. august 1841 og sammen med de i 1838 oprettede købstadskommuner, inddelte de hele landet i en kommunal struktur (Hertugdømmerne var en mere kompliceret historie). De nyoprettede sognefortanderskaber - datidens kommunalbestyrelser - overtog opgaverne fra de tidligere skolekommissioner og fattigkommissioner. Betegnelsen "sogneforstanderskab" erstattedes i 1867 af "sogneråd", en betegnelse som holdt helt frem til sognekommunernes nedlæggelse i 1970. De sogne, der havde fælles fattigvæsen, skulle udgøre én sognekommune, hvilket typisk svarede til et pastorat.

Havde et landdistrikt, som var henlagt under en købstadskirke, eget fattigvæsen, skulle det også have eget sogneråd. Havde det fælles fattigvæsen med købstaden, kunne det anmode om at udføre en selvstændig sognekommune.

Sogneforstanderskaberne bestod oprindeligt dels af fødte medlemmer (sognepræsten, herredsfogeden og sognekommunens største jordbesiddere). Dels af medlemmer valgt af sognekommunens beboere, forsåvidt de var over 25 år og besad mindst 1 td. hartkorn i eje eller fæste. Medlemsskab var borgerligt ombud og man kunne ikke undslå sig medlemsskab, hvis man levede op til kriterierne for valgbarhed og blev valgt. Reglerne om valgret og valgbarhed blev ændret flere gange indtil 1908, hvor loven om almindelig valgret til kommunalbestyrelserne trådte i kraft, hvilket bl.a. betød at også kvinder kunne stemme og stille op til kommunalvalg.

En mellemting mellem land- og bykommuner udgjordes af såkaldte handelspladser, som dog alle (undtagen Marstal) overgik til at blive købstadskommuner i løbet af perioden. Fra 1920 fandtes endvidere sognekommuner med "Gentofte-status", hvis styrelser mindede om købstadsstyrelser. Købstædernes landsogne (ikke at forveksle med landdistrikter) udgjorde selvstændige sognekommuner.

Funktion

Oprindelig forvaltning af fattig-, skole- og vejvæsenet. Havde også høringsret i sager omkring bevillinger, sundhed og en vis grad af retshåndhævelse. I løbet af perioden tillagt en bred vifte af opgaver inden for socialvæsen, undervisning, kultur, sundhed og vej- og brandvæsen.

Etymologi

Af gammeldansk sokn 'søgsmål, sogn' og latin communis 'fælles'.

Antal

  • 1842: 1021.
  • 1870: 1097.
  • 1930: 1315.
  • 1960: 1307.
  • 1969: 1005.

Lovgivning/reformer

  • Anordning af 13/8 1841
  • Lov om landkommunernes styrelse m.v. af 6. juli 1867
  • Kommunallov af 25. marts 1933. Denne blev i de efterfølgende år underkastet forskellige ændringer og tilføjelser, som blev opsamlet i lovbekendtgørelser af 6. juli 1950 og 22. september 1965.
  • Pr. 1. april 1970 blev sognekommunerne afløst af primærkommuner. Det skete i henhold til lov om kommunernes styrelse af 31. maj 1968.

Før/efter

Overtager opgaver fra fattigkommissioner og skolekommissioner. Afløses af primærkommunerne i 1970.

Hierarki

Underordnet amter og amtsrådskredse.

Embedsmænd

Fra 1842 en sognerådsformand og et sogneforstanderskab sammensat af fødte og valgte medlemmer, herunder præsten og de større jordejere. Fra 1868 kun valgte medlemmer af sognerådet, og fra 1908 med almindelig valgret.

Kilder

  • Karl-Erik Frandsen: Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660, Dansk Historisk Fællesforening 1984.
  • Harald Jørgensen: Lokaladministrationen i Danmark, Rigsarkivet 1985.