Slesvigsk organ for inddrivelse af skatter 01.04.1895-1920/21

 

Generelt

Skattekasserne indførtes ved bekendtgørelse af 17. februar 1868. Deres geografiske område var noget mindre end amtsstuerne. Af arkivalier er der 'Lagerbücher' anlagt 1867, hvor hver ejendom har sit folium med besidderens navn, henvisning til hoved- og jordebog, specifikation af skatter og afgifter samt oversigt over skatteareal og samlet skatteværdi. 1. april 1895 nyordnedes oppebørselvæsnet, så skattekasserne erstattedes af landkredskasserne Flensborg, Haderslev, Tønder og Åbenrå (for Åbenrå og Sønderborg).

Funktion

Inddrivelse af skatter, afgifter, gebyrer og bidrag.

Etymologi

Det tyske kreis betegner en linje, der danner en figur og således et afgrænset område. Kasse fra italiensk cassa, af latin capsa 'beholder'.

Antal

4 landkredskasser omfattede fra 01.04.1895 områder nord for 1920-grænsen: Flensborg, Haderslev, Tønder og Åbenrå (for Åbenrå og Sønderborg).

Lovgivning/reformer

Skattekasserne ophævedes 1.4.1895 og erstattedes af landkredskasser. Flensborg, Haderslev, Tønder og Åbenrå (for Åbenrå og Sønderborg).

Før/efter

Landkredskasserne erstattede pr. 1.4.1895 skattekasserne.

Embedsmænd

Landkredskasserne er kun lidet undersøgt og kortfattet beskrevet, og embederne er ikke nævnt.

Kilder

  • Gribsvad og Hvidtfeldt: Landsarkivet for de Sønderjydske landsdele. En oversigt. Aabenraa 1944. P. 38-39
  • Ordbog over det danske Sprog (webudgaven ordnet.dk/ods/(ultimo 2011))