'Amt' eller regional forvaltning i Slesvig 1867-1920

 

Generelt

Hertugdømmet Slesvig var før 1867 opdelt i amter, og det var reelt dem, som blev videreført som Kreise, landkredse. Der var nogle få selvstændige forvaltningsgrene ved siden af amterne: Embedslægevæsenet og fra 1781/1784 skov- og jagtvæsenet under rentekammeret. Desuden toldmyndigheder og militære embedsmænd. Men den regionale forvaltning ved amterne omfattede langtfra hele hertugdømmet, idet også nogle lokale forvaltninger var ligeberettigede med amterne: Købstæder, adelige godser, kancelligodser, oktrojerede koge og gejstlige territorier.

Hertugdømmet var således et administrativt fragmenteret kludetæppe, præget af uensartethed og evindelige jurisdiktionsstridigheder. Oveni var der strøgods, som ved godsnedlæggelse var indlemmet i samme amt og herred som hovedgården, hvilket skyldtes delingerne, idet landsherren ikke ville opgive fjerne besiddelser, hvis omgivelser havde andre statsretlige forhold. De slesvigske amtsarkiver før 1867 var i slutningen af forrige århundrede i en rædderlig ordningstilstand.

Funktion

Regional administrativ enhed. Amtsmanden skulle hævde landherrens rettigheder, føre tilsyn med retspleje og forvaltning, dvs. med underordnede embedsmænd som herredsfogder o. a., samt beskytte amtets undersåtter.

Etymologi

Amt er oprindeligt samme ord som embede.

Antal

Nord for den nuværende grænse var 6 amter/Kreise helt eller delvist: Haderslev, Åbenrå, Sønderborg, Nordborg, Tønder, Løgumkloster og Svavsted.

Lovgivning/reformer

1722-31 var statholderembedet ledigt, og amtmændene varetog opsynet med købstæderne. Da statholderembedet nedlagdes 16.9.1850, blev amtmændene overordnet myndighed også for købstæderne, men i øvrigt var købstæderne formelt udenfor det administrative hierarki. 1853 blev patrimonialjurisdiktionen afskaffet, og de slesviske amter blev nogenlunde homogene.

Før/efter

Amternes forløbere var lenene. I Slesvig skabt i 1300-tallet som et distrikt bestående af en borg og fogderier. Amtsbetegnelsen kom sydfra og anvendtes i hertugdømmet fra 1500-tallet, i kongeriget fra 1660. Med Slesvigs inkorporering i Preussen 1867 erstattedes amterne af (land-)kredse: Kreise.

Hierarki

Amtmanden var landherrens repræsentant. Amterne var opdelt i herreder, mindre og fragmenterede enheder som gejstlige besiddelser og deres verdslige efterfølgere var opdelt i fogderier.

Embedsmænd

Embedsmænd var (ideelt) amtsmand, amtsforvalter, husfoged og tingskriver. Amtsmanden skulle hævde landherrens rettigheder, føre tilsyn med retspleje og forvaltning, dvs. med underordnede embedsmænd som herredsfogder o. a., samt beskytte amtets undersåtter. Amtsforvalter (eller -skriver) forestod oppebørslen, og var nok under opsyn af amtmanden, men refererede direkte til rentekammeret, fra 24.11.1848 finansministeriet.

Opgaverne kunne variere fra amt til amt, men i alle amter varetog amtsforvalteren en del juridiske opgaver, og ikke mindst førte han skyld- og panteprotokollerne, også for amtets enklaver uagtet om beboerne var tingpligtige til det omgivende herred. Husfogeden havde et bredtspektret arbejdsområde, blandt andet vejvæsenet.

Kilder

  • Gerret Liebing Schlaber: Hertugdømmet Slesvigs forvaltning. Flensborg 2007. P. 13, 19, 143-147, 161, 168-171, 177-179, 244-245, 314-316
  • Hans Kristian Steffensen og Hans Schultz Hansen: Aabenraa og Løgumkloster amter indtil 1867/68. Aabenraa 1997. P. 5, 7
  • Ordbog over det danske Sprog (netudgaven: ordnet.dk/ods/(ultimo 2011))