Den geografisk set største offentlige lægelige enhed 1723-1915

 

Generelt

Fysikaterne var de geografisk set største offentlige lægelige enheder før 1915. De fulgte oftest stiftsgrænserne – og kaldtes af samme grund også stiftsfysikater – og blev ledet af en universitetsuddannet mediciner eller kirurg. Enkelte fysikater dækkede kun en købstad og kaldtes stadsfysikater.

Funktion

Tilsyn med fattiggårdene og deres beboere, rådgivning af myndighederne under epidemier og gratis lægehjælp til alle fattige syge i fysikatet. Tilsyn med distriktskirurger, sygehuse, apotekere og jordemødre.

Etymologi

Fra tysk physikat afledt af latin physicus, græsk physikós 'naturvidenskabsmand'.

Antal

  • 1760: 6 (inkl. 3 stadsfysikater)
  • 1800: 11 (inkl. 3 stadsfysikater)
  • 1850: 12 (inkl. 3 stadsfysikater
  • 1900: 13 (inkl. 2 stadsfysikater)

Lovgivning/reformer

Fysikaterne er ikke oprettet samtidig. Eksempler på lovgivning:

  • Rescript af 27.08.1762 (Deling af Sjælland i to fysikater)
  • Almindelig Instruks for Stifts- og Landfysici udgivet 04.03.1818
  • Lov om embedslægevæsenets ordning af 21. april 1914.

Før/efter

Afløstes af amtslægekredse i 1915.

Hierarki

Overordnet lægedistrikterne og jordemoderdistrikterne inden for fysikatet.

Embedsmænd

Embedslægen, fysikus, som var amtmandens lægefaglige rådgiver.

Kilder

  • Dr. Frederik Bremer: Medicinal-Personalet og Medicinal-Anstalterne i det egentlige Danmark udenfor Kjøbenhavn, København 1840.
  • Klaus Larsen: Dødens Teater: Lægekunsten i Danmark 1640-1840, København 2012.
  • Kurt Jacobsen og Klaus Larsen: Ve og Velfærd: Læger, sundhed og samfund gennem 200 år, København 2007.
  • J.P. Trap: Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, København 1860.
  • Birgitte Rørbye: Mellem sundhed og sygdom, København 2002.