Matrikulær inddeling og del af betegnelse for en matrikelgrund

 

Generelt

Matrikulær inddeling centreret omkring landsby eller anden bebyggelse. Navnet "ejerlav" kendes først fra forarbejderne til 1844-matriklen, men enheden er langt ældre.

Ejerlavet var oprindelig det område, hvor en landsbys beboere dyrkede jorden i et mere eller mindre udstrakt fællesskab. I nogle tilfælde var flere landsbyers dyrkningsjord integreret i et fælles ejerlav. Andre bebyggelser, som hovedgårde, enestegårde og møller var som regel ikke integreret i noget dyrkningsfællesskab, men havde deres egne ejerlav. Overdrev og andre områder der udnyttedes i et stort antal forskellige bebyggelser er udskilt som selvstændige ejerlav.

Købstæder er inddelt i dels et ejerlav for selve det bebyggede areal og dels for købstadens landbrugsjord (denne norm ophæves dog med industrialiseringen og urbaniseringen). Siden 1844-matriklen har områdets anvendelse været mindre betydende for inddelingen i ejerlav.

Funktion

I dag er ejerlavet primært en del af betegnelsen for en matrikelgrund. Indtil introduktionen af den digitale matrikel i 1990'erne var ejerlavet den enhed, der anvendtes til kortlægning af den matrikulære inddeling. Før landboreformerne i slutningen af 1700-tallet var ejerlavet det areal, der udgjorde en landsbys (eller anden bebyggelses) ressourceområde. Matrikuleringen var før indførsel af indkomstskatten det primære værktøj til beskatning.

Etymologi

Dannet til det gammeldanske ord lagh 'noget lejret; tilstand, gænge; sammenslutning; selskab; sammenkomst; forbindelse'. I sit udspring er ordet lav det samme ord som lov.

Levetid

Formelt fra 1806, i praksis fra før 1660.

Antal

  • 1682: 9074
  • 1844: 9154
  • 1980: 9058

Lovgivning/reformer

  • Kongeligt reskript af 17. december 1660
  • Instruks af 16. april 1681
  • Forordning af 24. juni 1840

Hierarki

Grupperet i sogne/opmålingsdistrikter og geografiske herreder.

Embedsmænd

Siden 1989: Kort & Matrikelstyrelsen.

1844-1989: Matrikeldirektoratet.

Før 1844: Godsejere m.fl.

Kilder

  • Karl-Erik Frandsen: Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660, bd. II, 1984.
  • Peter Korsgaard: Kort som kilde, 2006.
  • www.kms.dk