Gejstlig instans mellem sognet og stiftet


Generelt

Provstiet er en gejstlig instans mellem sognet og stiftet. Efter reformationen blev det bestemt, at der skulle være en provst i hvert herred. Lige siden har provstigrænserne typisk fulgt de gamle herredsgrænser.

I 1800-tallets første halvdel indførtes større provstier, de såkaldte amtsprovstier, der i stedet for herredsgrænserne fulgte amtsgrænserne. Man måtte dog erkende, at et amtsprovsti var for stort et område for en enkelt provst, og man gik efter kort tid tilbage til de mindre provstier. Siden er der kun sket mindre reguleringer.

Provstier med domkirker kaldes domprovstier.

Funktion

Provsteembedet er en melleminstans mellem på den ene side biskop og stiftsøvrighed og på den anden side præster og menighedsråd. Provsten fører tilsyn med førelsen af kirkebøger, er formand for provstiudvalget og kan udføre forretninger på biskoppens vegne, bl.a. fører provsten tilsyn med provstiets sognepræster.

Ved siden af sine kirkelige embedspligter varetog provsten en række verdslige hverv. Fx var han frem til 1806 tillagt skiftemyndighed over samtlige gejstlige personer samt degne i provstiet. Han forantaltede skifteauktioner og varetog hvervet som overformynder. Desuden havde provsten en række forpligtelser i forbindelse med varetagelse af provstiets skole- og fattigvæsen.

Etymologi

Af latin præpositus 'foresat'.

Antal

  • 1660: 146
  • 1750: 145
  • 1850: 74
  • 1950: 94
  • 2012: 106

Lovgivning/reformer

Ved forordning af 5.12.1806 afløses de hidtidige herredsprovstier af amtsprovstier. Cirkulære af 20.8.1822 ophæver amtsprovstierne og indfører mindre "distriktsprovstier" efterhånden som de siddende amtsprovster gik af.

Hierarki

Provstiet befinder sig imellem sogn og stift i det gejstlige hierarki.

Embedsmænd

Provstiet ledes af en provst.

Kilder

  • Juridisk Ordbog, Rigsarkivets 2. Afdeling, 1977
  • Harald Jørgensen: Lokaladministrationen i Danmark, Odense 1985.